top of page
dsc02852_optimized_edited.jpg

Velkommen til Frikirkens legestue for børn i alderen 1-6 år

Legestuen

VELKOMMEN til Frikirkens legestue for børn i alderen 1-6 år og deres voksne. 

 

Legestuen har åben hver tirsdag i tidsrummet 9.30-12, og der er plads til 30 børn og deres forældre. Man skal derfor være tildelt en plads på holdet for at kunne komme i legestuen.


I legestuen ønsker vi at skabe rum for både leg, udvikling og relationer på tværs. Vi ønsker nemlig mere end bare at mødes, lege og gå hjem igen – vi ønsker gode relationer! For os er det vigtigt, at legestuen i højere grad fungerer, som et fællesskab og ikke blot en aktivitet i hverdagen.


Vi åbner legestuen kl. 9.30, og starter med samling, hvor vi siger goddag til hinanden og synger sammen. Det er vigtigt for os, at alle så vidt muligt er med til samlingen, så vi får en god fælles start og får set hinanden og sagt velkommen til alle børn. Efter samling er der fri leg eller en aktivitet, det kunne fx være bål, tumleleg, kreativ aktivitet eller en årstidsaktivitet. Vi slutter af med at spise medbragte madpakker til frokost, inden vi siger tak for i dag og lukker legestuen kl. 12. En gang om måneden har vi fællesspisning, hvor alle medbringer noget til buffeten. Vi hjælpes alle med at få ryddet op, tømt skrællespand mm. inden vi går hjem.  


I legestuen har vi god plads at fordele os på. Vi har et legerum med plads til både fordybelse og leg. Caféen bruger vi til spisning og kirkesalen til sang og leg. 


Frikirkens Legestue er som nævnt en del af Frikirken Randers. Det betyder at vi nogle gange synger sange med et kristent indhold ligesom vi fejrer de kristne højtider som jul, påske og pinse. Når det er sagt så synger vi lige så ofte klassiske børnehavesange, øver farver og motorik og hvad et børneliv ellers plejer at indeholde. 


En gang om måneden er der også aftenarrangementer for de forældrene der kunne have lyst til at mødes ud over.

Vi holder til på:

Mariagervej 117, 8920 Randers. Gratis parkering. 


Medlemsskab

Legestuen hører under Frikirkens børne- og ungdomsforening. Ved opstart i legestuen, bliver dit barn indmeldt herunder. Prisen er 100 kroner pr. barn for det pågældende kalenderår. Betaling sker, når I er tilmeldt legestuen og har fået plads på et hold.


Tilmelding til venteliste

Lyder Frikirkens Legestue som noget for jer så tilmeld dig vores venteliste. Når I får tilbudt en plads på holdet, kan I komme på besøg i legestuen og se, om det er noget for jer.  Pladserne fordeles efter, hvor længe barnet har stået på ventelisten, tidligere tilknytning til legestuen og om barnet er minimum 1 år, med undtagelse af søskende, som kommer foran i køen og også kan deltage, selvom de er under 1 år. Mindre søskende er altid garanteret en plads. 

Klik her for at blive tilmeldt ventelisten.


I er altid velkommen til at kontakt os på legestue@frikirkenranders.dk for yderligere spørgsmål. 

 


 

charlotte.png

Områdeansvarlig:

Charlotte Frederiksen

Charlotte@frikirkenranders.dk

Tilmeld dig foreningen

Er du mellem 0 - 30 år, og kommer til et af vores tilbud til børn og unge, så meld dig ind i vores forening, BTU Randers. Kontingentet er 100 kr. pr år og du kan tilmelder dig via linket herunder.

 

Tilmeld dig her

  • Facebook

Følg med i arbejdet

bottom of page