Tanke mylder
Tanke
Tuesday, September 22 · 13:00 – 14:00 EDT
in …

Tankerne stopper aldrig. Bekymringer, grublerier og indre uro kan tage magten og stjæle både søvn, glæde og nærvær. Men det behøver ikke være sådan.

Himmelske hjulspor – befriet fra tankemylder er en bog om at finde ro midt i livets støj. Med afsæt i Bibelen og moderne psykologi viser Poul Henning Krog, hvordan vi kan forstå og håndtere tankemylder – uden at kæmpe imod os selv.

Gennem tre bibelske troshelte – Elias, Peter og Paulus – og fire anerkendte psykologiske modeller gives konkrete redskaber til at genvinde balancen i tanker, følelser, krop og vilje. Hestevognsmetaforen samler bogens kerne: Et liv i harmoni, hvor Jesus er kusken, og hvor vores indre kræfter igen finder deres rette plads.

Foredraget henvender sig til alle, der længes efter frihed fra tankernes overtag, og som ønsker at leve mere opmærksomt, forankret og tillidsfuldt i Guds nærvær.