Du er hjertelig velkommen i Frikirken Randers alle vores gudstjenester og arrangementer er åbne for alle.
Kirken er centralt beliggende på Niels Brocks Gade 1, 8900 Randers C. Du kan parkere bag kirkebygningen. Ved søndagsgudstjenesten vil der være værter, som byder dig velkommen i kirkens forhal, og som du kan kontakte, hvis du har et spørgsmål.
Gudstjenesterne tolkes til engelsk og tolkningen er trådløs. Der serveres gratis kaffe og the før og efter søndagsgudstjenesten.
Hvis du vil høre en søndagsprædiken, kan du finde den her på siden som podcast.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til kontor@frikirkenranders.dk eller til at kontakte en af kirkens præster: Kent Jakobsen på 22521130 eller Rune von Weydenberg Kærlet på 2124812
Ofte stillede spørgsmål til frikirker
Selv om frikirker har været en del af kirkelandskabet i Danmark i flere end 175 år, er det stadig et ubeskrevet blad for mange. Her skal vi forsøge at give korte svar på de hyppigste spørgsmål om frikirker.
1. Hvad vil det sige at være kristen?
Ordet ”kristen” betyder egentlig ”lille Kristus”. Det er troen på, at Jesus Kristus døde for verdens synd, der gør en til kristen. Man tager imod tilgivelse ved ganske enkelt at bede en bøn til Gud.
2. Hvad er så meningen med kirken?
Ordet ”kirke” betyder egentlig gruppe eller forsamling. Ligesom vi alle sammen har brug for at tilhøre en familie, har kristne behov for at tilhøre en kirke. Her får man åndelig føde i prædiken og sang, her stimuleres man i det sociale fællesskab, og sammen med andre får man styrke til at gøre meget mere i samfundet, end man kunne gøre alene.
3. Hvad er en frikirke så for noget?
Frikirker og folkekirker hviler på det samme grundlag og har samme trosbekendelse, men en frikirke er selvfinansierende og bestemmer selv, hvilken form gudstjenesterne skal have, og hvad de skal indeholde. Personlige trosoplevelser er endvidere vigtige for frikirkerne, og flere steder vil man rangere en præsts oplevelse af kald til præstegerningen højere end teologisk uddannelse – om end man i de senere årtier har gjort meget ud af, at præsterne også har en solid teologisk ballast.
Dertil kommer, at de fleste frikirker bruger rytmisk musik og moderne instrumenter – orgler er der meget få af. De fleste frikirker døber først mennesker, når de er gamle nok til selv at have taget stilling til den kristne tro - barnedåb praktiseres dog i nogle få frikirker (Metodistkirken og - i meget få tilfælde - Missionsforbundet).
En del frikirker har endvidere en café eller et cafeteria, hvor man i forbindelse med gudstjenester og andre arrangementer sælger kaffe og lette anretninger.
4. Er frikirke det samme som sekt?
Absolut ikke! En sekt er blandt andet kendetegnet ved, at man mener, man er de eneste rigtige, og man har som regel en guru eller en stærk, diktatorisk ledelse. Man vil ofte isolere sig og holde sig fra at samarbejde med andre end ens ligesindede.
Dette står i stærk kontrast til frikirker, hvor man går ind for teambaseret, pluralistisk lederskab, og hvor man gerne arbejder sammen med andre kirker. Dertil kommer, at alle frikirkesamfund har en ansvarligheds- og omsorgsstruktur, som sikrer, at den enkelte præst eller kirke ikke ryger ud af en tangent eller kommer til at stå helt alene med sine udfordringer.
5. Hvordan bliver man medlem af en frikirke?
Hver frikirke har egne procedurer for medlemsoptagelse, men grundlæggende kan man blive medlem, hvis man tror på Jesus Kristus. Det er gratis at blive medlem. Alle udgifter dækkes ind gennem frivillige gaver.
6. Hvad hvis jeg er medlem af folkekirken?
Når man melder sig ind i en frikirke, er det i en eller anden grad, fordi man søger et alternativ til folkekirken. Man kan derfor ikke være medlem af både folkekirken og en frikirke – at melde sig ind i en frikirke betragtes af folkekirken som en de facto udmeldelse af folkekirken.
7. Er der noget, man ikke må i en frikirke?
At være kristen er at efterfølge Kristus. At være kirke er at leve i et kristent fællesskab. Derfor forudsættes, at man ønsker at leve efter Bibelens retningslinjer og bevare det gode fællesskab i kirken. Der er ikke udtalte regler om, hvad man bør og ikke må i en frikirke. Nogle gange citeres kirkefaderen Augustin i den forbindelse: Elsk Gud, og gør, hvad du vil.
8. Kan man blive døbt i en frikirke?
Ja, alle kirker har en dåbspraksis. Eneste undtagelse er Frelsens Hær, der ikke praktiserer sakramenterne. Men hvor man i folkekirken bliver døbt for at blive et Guds barn, er dåben i frikirkerne mere en bekendelse, der markerer, at den, der døbes, tror på Gud og allerede er et Guds barn. Dette syn på dåb gælder også for barnedåb i Metodistkirken og Missionsforbundet.
Mange af dem, som bliver døbt som voksne i frikirkerne, er også barnedøbte. Når de lader sig døbe som voksne, sker det som regel, fordi de har brug for at markere en omvendelse til Gud, som har fundet sted i deres liv.
9. Kan man blive gift i en frikirke?
Frikirker har som alle anerkendte og godkendte trossamfund ret til at foretage vielser med borgerlig gyldighed efter ægteskabsloven. Mindst en af parterne skal dog være medlemmer af den pågældende frikirke.
10. Kan frikirker forrette begravelser?
Man kan blive begravet ud fra en frikirke. Selve begravelsen eller bisættelsen finder som regel sted på almindelige kirkegårde og begravelsespladser. Ved begravelser er det bedemanden, der koordinerer det hele. Familien skal blot give til kende, i hvilken sammenhæng man ønsker at jordfæste den pårørende. Det er forskellige fra kommune til kommune, om det koster ekstra at få en gravplads, når man ikke er medlem af folkekirken.